Genvejen rykker ud i Frøgården hver torsdag

Fra i morgen og i en periode frem afprøver Genvejen en mere lokal, fremskudt åbningstid.
Derfor kan du hver torsdag kl. 15–17 møde os i Frøgården – lokale Spiren, nr. 20 (ved gavlen)

Tilbuddet er for alle borgere – ikke kun 0–18-årsområdet, og du vil derfor kunne møde medarbejdere fra flere forskellige områder og afdelinger i kommunen. Du kan fx få en snak, hvis du er træt eller presset, har været meget syg, har udfordringer med job, savner fællesskab – eller bare er i tvivl om dine muligheder. Du behøver ikke vide, hvem du skal tale med – det finder vi ud af sammen.

Gratis, ingen tidsbestilling – bare kig ind.

Du kan fortsat kontakte os på telefon 56 20 38 90, men fysisk fremmøde foregår i Frøgården denne dag.

Fra mandag til onsdag vil vi fortsat være at finde på den normale adresse på Søndergade 12 i Haslev.